Katrine Ingelhardt Andersen

Katrine Ingelhardt Andersen, Certificeret TriYogalærer i 'Basics' og 'Level 1'

Katrines undervisning er kendetegnet ved en særlig ro, som hænger ved længe efter du har forladt lokalet. Hun blev certificeret i 2009 og har siden undervist i AliusVita og som gæstelærer i diverse Yogacentre .. Med Yogaen fandt Katrine en vej ud af en hverdag begrænset af astma og sygdom, til et liv som sangerinde og sangskriver. Den sunde og harmoniske krop er således udgangspunktet for alt, hvad hun arbejder med; Sang, Sangskrivning, Yoga, Meditation og Raw food.

Læs mere om Katrines arbejdsliv

Efter et halvt år i New York som udøvende sangerinde og raw food kagemager, er Katrine nu tilbage i Kbh og startet på uddannelsen VoiceEmbodiment; en efteruddannelse for professionelle sangere og sangpædagoger. Uddannelsen tager udgangspunkt i kroppen og vejrtrækningsarbejde og  forener kropsterapi,  lægevidenskab og psykoterapi med sang. Katrine er desuden køkkenchef i den økologiske café Urtehuset på Gammel Kongevej, hvor hun finder glæde i at bruge sin kreativitet i køkkenet og servere sund og nærende mad for det travle københavner klientel

“For mig var mødet  med TriYoga en øjenåbner.
Efter adskillige år med Astangha Yoga og traditionel Hatha yoga, tilføjede
TriYogaen en ekstra dimension til min yogapraksis.
Her var et helstøbt  system, der forenede den fysiske og mentale krop,
og tilføjede et energiaspekt, som jeg savnede fra de andre yogaformer”

 

“TriYogaen er blevet en integreret del af min hverdag,
et redskab til at styrke min sangerkrop,  øge mit daglige energiflow,
og fastholde nærværet i alt, hvad jeg laver”

 

“Yoga og meditation er for mig en kontinuerlig rejse.
Det har altid været en naturlig del af mig, at søge svar på spørgsmålet om,hvorfor jeg er her.
TriYogaen hjælper mig til at følge det naturlige flow i tilværelsen,
og til at mærke efter og træffe de rigtige beslutninger”

 

 

Katrine laver pt. kun enkelte workshops i TriYoga Kbh regi, men vender snart tilbage